Hvem er jeg ?

Mit navn er Caroline Legind, og jeg er uddannet eksamineret og certificeret af sexolog Yazminais Fox, og sexolog og psykolog Michelle Miller i 2018.
Min bevæggrund for at starte op som sexolog, er blandt andet at jeg tidligt fandt ud af, hvor mange tabuer der hver dag bliver puttet under gulvtæppet i vores samfund, og hvor mange mennesker der lider under dette resten af livet, i troen om at de er ene og alene i verden med deres følelser og oplevelser.
Jeg kan ikke forbinde mig med, at det skal være så svært at få en hjælpende hånd, der fokusere på det hele menneske, når livet er svært eller uforståeligt. En anden er, at jeg altid har været nysgerrig på os mennesker og hvad vi hver især kommer med.
Vi er alle ens i knogler, kød og blod, men ikke én er ens på trods af dette. Min vision med denne nysgerrighed, samaritaner indstilling og sexolog uddannelse er – at ville give et frirum til hvert enkelte menneske på min vej. Frirum til at være hele dem, uden fordømmelse, fornægtelse, skam og livets larm.
Alle er hjertelige velkommen hos mig, jeg er nærværende, tillidsvækkende, empatisk, professionel og har tavshedspligt. Lad mig hjælpe dig med at finde dit ”rum”, og møde dig selv som du er.

Min uddannelse

Uddannelsen til sexolog indeholder en bred vifte af undervisere og tematikker, her er et udpluk i stikord: seksualitetens anatomi og fysiologi, lyst/ulyst, handicap og seksualitet, fertilitet, sundhed (kost, søvn, motion), løsnings fokuseret samtaler og målsætning, sexafhængighed, seksualitet i alle aldre, sorg, stress, swingermiljøet, lqbt, aseksualitet, åbne parforhold, lavt selvværd, psykisk førstehjælp, parafilier, dysfunktioner, traumer, coaching…

Undervisere som bl.a. Jesper Bay-Hansen, Joanna Berthelsen, Umahro Cadogan, Tanja Gluckenstadt Heien, Frank S. Kristensen, Lizl Rand & Marianne Haugaard.

”Dine særlige styrker som terapeut er, din ufattelige ro, rummelighed og evne til at give det manglende ”rum”, vedkommende har brug for i sin healingsproces.”